top of page
  • Ulrik H. Gade

Hold på rampen, og tag hånden af hornet: en kort introduktion til flow begreber

Opdateret: 9. jan.



Da jeg for nogle år siden var i mit livs topform og på en, med længsel ventet, ferie til det sydvestlige USA, oplevede jeg noget uventet på de endeløse motorveje omkring ørkenmetropolen Phoenix.


På vej på tur en morgen, og med GPS’en som livline, var jeg egentlig kommet fint afsted. Men netop, som jeg havde fundet min tilkørsel og begyndte at accelerere og orientere mig for at flette, måtte jeg stoppe brat op for et rødt lys nogle få meter før, jeg nåede helt ud på motorvejen. Et lille, uanseeligt trafiklys, som så næsten med det samme skiftede til grønt - og tilbage til rødt igen, da jeg lettere forvirret kørte forbi.


”Det var dog mærkværdigt”, tænke jeg, ”de er godt nok tossede, de amerikanere!”. Og fortsatte ellers let undrende min udflugt i det fremmede.


Varians og turbulens: For meget kaos

Men var det nu også så tosset endda? Gad vist, hvorfor myndighederne havde sat sådan et ”blinklys” op?


Der findes faktisk et ord for det, ”rampedosering”. Og det har været prøvet herhjemme: en rapport fra Vejdirektoratet beskriver resultaterne af et forsøg på Helsingørmotorvejen helt tilbage i starten af 90’erne. Ved at bryde den tilkørende trafik op i mindre, mere jævnt fordelte ”bidder” gjorde man det nemmere for bilisterne at gøre plads for hinanden uden at måtte bremse for meget op eller undvige for drastigt. Den jævnere strøm af biler – det jævnere flow – førte til en besparelse i både rejsetid, brændstofsforbrug, og til reduceret luftforurening.


Bekæmpelse af denne form for ujævnhed, eller varians, er et centralt aspekt af flow. For jo mere turbulens, desto trægere går det. (I denne video kan du se et endnu et eksempel på det.)


Køer og flaskehalse: For mange ”trafikpropper”

Tidligere på turen blev jeg fanget af en kæmpe trafikprop i myldretiden udenfor Las Vegas. Folk dyttede som gale, vævede desperat og pressede sig på tværs af vejbanerne så tæt og aggressivt, at jeg det meste af tiden sad inde i min stålkasse med hjertet helt oppe i halsen. Den oplevelse er et godt eksempel på, hvordan der kan opstå flaskehalse, som begrænser flow. I dette tilfælde af biler på motorvejen.


Og selvfølgelig var der stort set ingen, der kom nogen vegne. For ikke alene gjorde alle forsøgene på at sno sig bare tingene værre ved at øge turbulensen/variansen. Men når mængden af biler nærmer sig grænsen for vejanlæggets kapacitet, går tingene under alle omstændigheder i stå. Du kender det måske selv: det nytter ikke noget at dytte, når der er kø på motorvejen. Køer er i det hele taget noget, vi holder skarpt øje med i flow tænkning, fordi de giver os en tidlig indikation på, at ting er på vej til at blive forsinkede.


Overbebyrdelse og evige forsinkelser: Bare for meget

Vi ser denne form for overbelastning, eller overbebyrdelse, alle vegne, og intet sted i samfundet kan sige sig fri. Sagerne hober sig op i retsvæsenet, vi skal vente måneder og år på at komme til i sundhedsvæsenet, der står hundrede mennesker før os i supermarkedet, IT-løsninger er altid forsinkede: køerne strækker sig foran os så langt øjet rækker, og ting trækker ud i evigheder. Det er bare for meget.


Overproduktion: Masser af aktivitet, tvivlsom værdi

Du har måske hørt om, at i traditionel flow tænkning taler man meget om at undgå spild. Med overproduktion som et af de værste eksempler. Vi kører bare på med vores eget, uden øje for, om vi overvælder dem, vi giver det videre til. Ofte samtidig med at – eller måske endda fordi - vi selv mister overblikket over, om det vi foretager os egentlig bidrager til værdiskabelse i et større perspektiv, set med vores aftageres øjne.


Flow ”tre-enigheden”: Overbebyrdelse, for meget varians, og for lidt værdi

I traditionel flowtænkning taler man om overbebyrdelse, varians og utilstrækkelig værdiskabelse som de tre ”arvesynder” i mange arbejdsprocesser. (De har endda deres helt egne japanske ord, hvis du er interesseret).


Den vigtige pointe her er, at alle tre er lige vigtige for at få tingene til at flyde jævnt, altså at få bedre flow: vi må reducere variansen, bekæmpe overbebyrdelse, og undgå overproduktion og andre aktiviteter af tvivlsom værdi. Og de kommer ofte til syne i form af køer og flaskehalse, som vi derfor må holde særligt øje med. En væsentlig del af ledelsesopgaven kommer derfor til at handle om at skabe denne synlighed omkring disse forhold samt tilvejebringe gode betingelser for løbende forbedring af flow.


Gå på jagt efter jeres egne køer

At tænke i alle tre dimensioner giver os flere handlemuligheder. Og som eksemplet med ”rampedosering” viser, er der masser af forslag i flow tænkningen til, hvad vi kan gøre i praksis. Du har f.eks. måske lagt mærke til, hvad de gør i Netto, når køen bliver for lang?


Men prøv først at spørge jer selv: hvor er køerne i jeres organisation, hvorfor opstår de, og hvad er konsekvensen? Hvor er der overbebyrdelse, turbulens , og utilstrækkeligt værdiskabende aktiviteter? Den transparens er en vigtig trædesten for at kunne tage et første lille skridt i retningen af at minimere køer og dermed skabe bedre betingelser for flow-effektivitet.


Prøv i det hele taget at gå på opdagelse i alle de steder, vi ser køer og køfænomener i vores hverdag. For eksempel foran sikkerhedskontrollen næste gang, turen går ud til fjerne kyster.


Ulrik H. Gade





Jeg er på LinkedIn - du er velkommen til at stille spørgsmål og kommentere. Vil I vide mere? Se Klog på Flow workshops, foredrag og aktionslæringsforløb om flow-effektiv ledelse. Du kan også følge med i Podcasten Klog på flow.


bottom of page