top of page
  • Kirsten Bragh

Har du mon en vane til fælles med mange berømtheder?

Opdateret: 12. dec. 2023

Svaret er ja, hvis du, ligesom adskillige kunstnere, filosoffer, nobelpristagere og forfattere vanemæssigt fører dagbog om dine ledelsesmæssige op- og nedture.


Det er en effektfuld måde at tage sine erfaringer – gode som dårlige - alvorligt og lære af dem. For mange bliver daglig stilletid til fastholdelse af refleksioner en nødvendig vane og resultatet ofte en værdifuld beretning og journal, som følger den personlige og professionelle udvikling over tid.


Du skal ikke lede længe for at finde frem til berømtheder, både døde og nulevende, som har gjort deres kunstneriske, akademiske eller kreative virke til genstand for refleksion og undersøgelse ved løbende at nedfælde oplevelser og begivenheder, som opstår i løbet af en arbejdsdag i et dagbogsformat.


Og det er det dette blog-indlæg handler om: Journaling. Det at føre en arbejdsdagbog - en journal.


Og hvorfor nu det? Fordi gentænkning af ledelse i en kompleks, presset hverdag er mentalt krævende. Fordi ledelse af flow, udfordrer vores vante forestillinger og antagelser og derfor kan opleves som kontraintuitivt. Fordi der er ting, vi bedst forstår retrospektivt. Og dér hjælper journalen os med at huske.


Det kræver nemlig særlig opmærksomhed og nysgerrighed at lykkes med forbedringer og gentænkning - ikke mindst eftertænksomhed på egne vaner, motiver og handlinger. Der kan være brug for at stoppe op lege med forskellige perspektiver og antagelser om ledelse.


Din journal kan blive en ven, som beriger liv og lederskab

Mange af os oplever fra tid til anden at miste overblik eller fodfæste i en kompleks hverdag med skiftende kontekster og mangeartede opgaver. Med en solid praksis omkring refleksion og journaling, kan du – afhængig af hvordan du bruger din journal

  • løbende fastholde tanker og ideer, så de ikke smutter fra dig midt i det hele

  • lave et tilbageblik og reflektere over, hvordan du påvirkes af begivenheder

  • over tid opdage tankemønstre, antagelser og måske mentale barrierer om ledelsesopgaven

  • styrke arbejdsmæssige relationer gennem øget opmærksomheden på dig selv og andre

  • handle med større selvindsigt


Og nok så vigtigt, hvis temaet for din journal er ”ledelse af flow”, kan du:

  • opnå et væsentligt bidrag til at skabe flow, engagement og meningsfuldhed for dig selv og andre.


Omfattende forskning på effekten af dedikeret refleksionstid, giver overbevisende argumenter for at etablere en systematisk praksis omkring journaling: Det øger effektivitet, hjælper mennesker gennem vanskelige begivenheder, fremmer fokus i læringsprocesser og gør os klogere på os selv.


Det kan godt være, at du som leder rynker på næsen af ideen om en ledelsesjournal og tænker ”skulle det nu være nødvendigt at frigøre tid til det, jeg tænker jo udmærket på vej hjem fra arbejde”. Men så læs lige med herunder.


Journaling : Den mest oversete ledelsespraksis

Professor på Harvard Business School, Teresa Amabile, stiller spørgsmålet: Hvad er det vigtigste ledelsesværktøj til øget effektivitet som de fleste ledere ikke benytter? Og nej det er ikke et godt kalendersystem, brug af OKR eller KanBanboards (selvom de også er vigtige) – og du har sikkert gættet det: Det er at etablere og anvende din egen ledelsesjournal om et aktuelt ledelsesmæssigt tema, opgave eller udfordring.


Hendes forskning viser, at du ved en daglig rutine kan opleve et boost i energi ved at fange og fastholde selv små fremskridt, som du måske ellers ville overse i en fyldt hverdag. Bare 5-10 minutter dagligt. Det er alt, der skal til, for når vi logger data om vores ” indre arbejdsliv” dvs. egne tanker, følelser og forestillinger om dagens oplevelser – stort som småt – så får det effekt over tid. Det har betydning, fordi er der en sammenhæng mellem den følelsesmæssige oplevelse af dagens begivenheder og vores motivation til at engagere os yderligere.


Der er ingen regler og intet publikum, så hop ud i det

Journaling er vigtigt, og det er ledelsesarbejde. Mind dig selv om, at du skriver for dig selv og til dig selv – ikke fordi det skal vises til nogen eller udgives. Sluk for den indre forlagsredaktør og glem alt om kulturministeriets forfatterpris. Der er ikke noget performativt aspekt her, så det skal ikke være smukt og velformuleret. Dyrk i stedet det u-censurerede, det uperfekte. Engager dig i dine egne tanker og ideer på en umiddelbar og ligefrem måde. Og se hvor du lander. På den måde bliver det et mere kraftfuldt møde med dig selv og mere interessant for dig i et tilbageblik. Skriv derfor så du kan tyde dine noter.


Jeg har indtil nu brugt ordet journaling for praksis og ordet journal for ’mediet’ til fastholdelse. I alle de sammenhænge hvor vi arbejder med gentænkning af ledelse er refleksionen altid central og det samme er fastholdelse af disse refleksioner. Om vi så kalder det dagbog, learning log, logbog, leadership journal er mindre vigtigt.


Så altså ingen dogmer omkring selve din journal. Med Teresa Amabile in mente kun et par anbefalinger her til sidst. Eksperimentér og integrér i din hverdag uden at det bliver et stort amitøst projekt. Justér undervejs.


  • Etablér din logbog. Find et format som passer dig. Find den skønneste notesbog og din bedste fyldepen, eller opret et elektronisk dokument.

  • Fokusér på et bestemt aspekt af din ledelsesopgave. Formuler det ledelsesmæssige spørgsmål du er mest optaget af for tiden, brug din journal til at skrive om det. Hold ved i de næste 7 dage og så 7 dage til.

  • Brug 5 -10 min om dagen. Det er vores påstand, at alle har 5 min hver dag. Også dig. Find en enkel rutine hvor du kan arbejde helt uforstyrret. Tag små skridt til at begynde med. Udvid tiden, hvis du føler for det.

Kirsten Bragh



Rigtig god fornøjelse. Lad mig høre hvordan det går med din journal. Jeg er på LinkedIn, hvor du er velkommen til at spørge og kommentere. Vil du/I være mere Klog på flow? Læs om workshops, forløb og korte appetizers med fokus på ledelsesudvikling, der baner vejen for flow-effektivitet.

bottom of page